Julen er en svær tid for mig, og det har det altid været. Så den er bestemt ikke bedre i Litauen. Det har intet med børnehjemmet at gøre, jeg synes bare julen er svær. Familien og min hund er langt væk, og der er ingen julestemning. Prøver at se en masse juletv på computeren og høre noget julemusik, men jeg fornemmer ikke julen. Jeg er spændt på imorgen hvor det er den 24 december, hvordan det hele foregår. Indtil videre tror jeg ikke, det er noget stort, det føles ikke sådan. Men nu må jeg se. Juletræet står godt nok pyntet i det ene hjørne af stuen. I aften er jeg inviteret på te og kaffe hos min hende der ejer børnehjemmet. De har lige renoveret deres hus og deres datter kommer hjem fra Oslo, så de skal nok blive hyggeligt, at opleve noget andet end at sidde ned og kigge litauensk fjernsyn 🙂

Hver morgen når jeg vågner tager jeg mig et bad og bliver klar til at træde ind af døren hos ungerne. Velkommen det føler jeg mig 100 %. De er så søde og krammere får jeg en masse af i løbet af en dag. Jeg får serveret te, brød med ost og pølse hver morgen. Nogen morgener er der æg, grød eller andet til.

Alle børnene tager i skole undtagen 4 som ikke kan gå i skole endnu. De sidder herhjemme og ser fjernsyn, laver perler, spiller spil og sådan noget. Jeg har lært nogle ord på litauensk, som jeg har skrevet ned. Det var en af drengene der skrev nogle ord fra et spil med bogstaver. Pædagogen måtte bruge googletranslate hvis hun ikke vidste ordene. Der er nogle af dem der kun kan meget lidt engelsk og andre kan lidt mere.

Når jeg snakker med børnene er det nødvendigt at jeg nogen gange peger på tingene, f.eks. hvis de skal tage sko på osv. Det er meget svært for både dem og jeg at forstå hinanden. Jeg bliver rigtig træt i mit hoved af alle de nye indtryk, og skal bruge enormt mange kræfter på at forstå dem 🙂

Pigerne har både synget og danset for mig. Igår ville de have mig med til at danse, og det er ret grænseoverskridende når man ikke kan snakke med dem. Men jeg gjorde det, og de forklarede selvfølgelig en masse på deres sprog, men med fagter og deres meget lille ordforråd i engelsk som you, me, sit, please, stand up osv. kunne jeg godt forstå hvad de ville have mig til, og hvad legen gik ud på. Kropssprog er meget vigtigt! 😀

Dagene er ret lange, når man ikke kender stedet og kan snakke med dem. Men jeg håber på det kommer. Det er alligevel fedt nok.

Jeg har været nede i byen og se Kaunas berømte juletræ, som i år er lavet af plastikposer med englehoveder som har hver deres ansigtsudtryk. Enorm fascinerende.

I aften skal jeg være med til et møde i Rotary, som er en klub for ældre mennesker som laver en masse tiltag til byens liv. Vida’s mand er med i denne klub. Jeg skal så snakke med præsidenten for rotaract, som er den samme slags klub bare for unge mellem 18 og 30 år.

Jeg har også fået kontakt til en ung pige ved navn Kristina, som vil invitere mig til nogle aktiviteter og arrangementer og fester med hendes universitet og venner. Det skal nok blive spændende 🙂

Jeg synes det er rigtig hårdt de sidste dage op til jeg skal til og afsted. Der er mange mennesker jeg gerne vil nå at se og lave en masse med. Min familie bestående af 3 yngre brødre, min mor og hendes kæreste og en far og hans kone. Og så har jeg en lille hund, som nok er det sværeste at forlade i 5 mdr for at tage i praktik. Jeg har valgt at tage afsted som en faglig og personlig udvikling i mit liv. Jeg synes det er en oplagt mulighed at gøre det gennem praktikken i min uddannelse, så derfor tog jeg chancen og kastede mig ud i det. Det er svært og hårdt, men jeg er ikke i tvivl om at det bliver de fedeste.

To kufferter står åben på gulvet i min lille lejlighed på 27 m2 klar til at blive pakket helt ned til et liv i Litauen på et børnehjem, hvor jeg har valgt at bo alene på stedet, mens to veninder bor ca. 1 times kørsel fra mig på et andet børnehjem.

Denne blog er et krav. Så jeg vil i løbet af mit ophold skrive hvordan det går og hvordan jeg har det i Litauen.

Lørdag morgen den 29/11 – 14 tog Line, Lærke og jeg afsted mod det kolde Litauen. Her skulle være minus 11 grader kunne vi følge på telefonerne.

Min mor kørte mig mod lufthavnen i Kastrup kl. 7 om morgenen. Jeg mødte Lærke og Line med et smil på læben derinde. Vi ventede i spændingen på vores tre lærer som skulle følge os og sende os godt afsted.

Jeg sagde farvel til min mor som fik nogle tåre i øjnene, det var ret hårdt. Jeg tror stadig ikke det er gået op for mig, at jeg først er hjemme igen om 5 mdr. Men vi går videre ind mod visitationen, hvor Line selvfølgelig begynder at bippe 🙂 Der var intet.

Vi kommer ind  området med butikkerne og tax free osv, hvor Line og Lærke skal købe lakridser og have en drik i Starbucks. Jeg følger bare med, da jeg bestemt ikke er vant til at være i lufthavnen.

Kl. 10.50 skal vi mødes med vores lærer igen, for at være klar til at gå ombord på flyet med SAS. Det flyver så kl. 11.10. Jeg sidder sammen med Line og vi snakker om hvordan det mon bliver, om julen,, om nytår, om læringsmål osv.

Der er en times forskel fra Danmark til Litauen (Litauen er 1 time foran), det vil sige, vi lander kl. 13.30 i Litauen. Herefter skal vi have vores bagage og Mårten går ud og finder den bil vi har lejet. Den bliver stoppet med alle vores ting, og turen går ind mod børnehjemmet i Gile hvor Line og Lærke skal bo. Det er et kæmpe børnehjem med 60 børn, og det minder lidt om et hospital med lange mørkebrune gange. Men vi får sagt hej og de er vældig søde og hjælpsomme. Vi sidder ved bordet med te, kaffe og nogle små madder med pølse og ost. Meget hyggeligt.

Da Line og lærke havde fået deres bagage ind på deres meget store værelse med omkring 7 senge, går turen videre mod Kaunas. Klokken er nu blevet omkring 16 og der er 5 kvarter til Kaunas. Det når at blive mørkt og vi er meget trætte, og selvfølgelig kommer der kø i Kaunas, fordi der skal være et kæmpe show på arenaen, så der var biler og mennesker overalt. Men vi når frem til det sted hvor vi skal have noget aftensmad. Mårten og Lene har været der før og vidste en masse om det. Det var et meget flot sted. De bestilte nogle forretter til os som de synes vi skulle smage. Det var enormt lækkert. Vi ventede ret længe på vores hovedretter, så vi blev forsinket hos Vida. Da vi endelig fik vores hovedretter skulle vi alle smage noget der hed farmers platte, som Mårten havde bestilt. Der var en masse slags pølser, kartofler og får at gøre det ekstra lækkert var der lige en grissefod 🙂 Ja, det smagte faktisk godt, når fedtet var væk.

Vi kørte videre en 10 minutters tid til vi var der hvor jeg skal bo de næste 5 mdr af mit liv. Ret unaturlig følelse. Vi blev budt indenfor til te og kaffe, og alle børnene smilede og var glade og gav krammere. Vi snakkede kort med Vida, hvor efter en hurtig rundvisning i min lejlighed. Meget moderne og flot i forhold til jeg havde forventet noget andet.

Efter 3 kvarters tid kørte de andre tilbage mod Vilnius og Gile. Mig, Camilla, alene i Kaunas. Vidste ikke hvordan jeg skulle reagere eller hvad jeg skulle sige. Mit engelsk er ikke specielt godt, men jeg prøvede. Jeg fik set resten af huset, pakkede ud og ringede til min mor. Jeg kunne ikke sove den nat.